Team 2024 på firmatur

Symposium & Reception

Få inspiration fra danske og internationale talere, når ChurchDesk inviterer til reception i vores nye kontorer d. 13. september.

Vi afholder en reception for at fejre vores indflytning i nye og større lokaler i København. Denne begivenhed markerer også vores rejse sammen med vores kunder - fra iværksættervirksomhed til i dag at være en professionel samarbejdspartner for over 7.000 kirker i hele Europa.

ChurchDesk blev grundlagt med det formål at understøtte kirkens udvikling. Derfor vil arrangementet også indeholde fagligt indhold og inspiration. Vi er glade for bl.a. at kunne byde velkommen til digitaliseringschefen for Den evangeliske kirke i Tyskland (EKD), som vil dele ud af sine erfaringer fra arbejdet syd for grænsen.

Arrangementet er åbent for alle med interesse for kirkens udvikling og digitalisering, uanset din rolle eller tilknytning til ChurchDesk. Alle er velkomne til at kigge forbi og få ny inspiration til det daglige arbejde i kirken.

Indhold for dagen

Efter en kort velkomst ved stifter of direktør, Christian Steffensen, og rundvisning i vores nye kontorer kan du se frem til tre faglige oplæg om, hvordan digitalisering kan styrke kirkens arbejde. Vi får blandt andet besøg af to oplægsholdere fra Den evangeliske kirke i Tyskland (EKD), som vil dele deres værdifulde perspektiver.

  • Christian Sterzik, digitaliseringschef i Den protestantiske kirke i Tyskland (EKD), er ansvarlig for at koordinere og understøtte de 20 prostantiske landskirker med ca. 20 mio medlemmer. Han vil dele ud af de projekter og værktøjer, som de arbejder med både nationalt og lokalt i sognene.
  • Sarah Weidner, daglig leder i Evangeliske Kirke Menighed i Haan, vil tale om sin rolle, der omfatter ledelse, PR, frivilligkoordinering, HR og strategi. Hun vil også komme ind på, hvordan disse områder hjælper med at professionalisere sognet og sikre, at man også fremover imødekommer medlemmernes behov.
  • Christina Iversen, landechef i ChurchDesk, vil dele nogle konkrete eksempler på, hvordan provstier og sogne i Danmark får glæde af digitalisering i deres arbejde.

Der vil være en modereret debat og vi vil også invitere jer til at deltage, så vi kan inspirere hinanden og rig mulighed for at netværke. Vi byder på kolde drikkevarer og let tapas.

Tid: Fredag 13. september kl. 15-18.
Sted: ChurchDesk, Struenseegade 15A, 2. tv., 2200 København N

Housewarming og fejring af milepæl

Arrangementet afholdes i anledning af, at ChurchDesk er flyttet ind i nye og større lokaler i København. Vi vil samtidig fejre, at vi er kommet langt fra en lille iværksætterivirksomhed grundlagt af Christian Steffensen til nu at være en ledende samarbejdspartner for kirker i hele Europa. Senest har vi opkøbt en virksomhed i Tyskland, som er specialiseret i at digitalisere kommunikation og administrative  arbejdsgange i kirken, så vi i dag samarbejder med over 7.000 kirker.

ChurchDesk har som formål at understøtte kirkens udvikling og digitalisering. Det er derfor også helt naturligt, at vi markerer denne dag med fagligt indhold.

Målgruppe: Arrangementet er henvendt til alle, der arbejder med eller har interesse for udvikling og digitalisering i kirken. Paneldebatten bliver på engelsk, da vi har talere fra Tyskland. 

Christian_Sterzik

Christian Sterzik

Digitaliseringschef i Den evangeliske kirke i Tyskland (EKD)

Tidl. IT-chef og siden 2019 chef for digitalisering i EKD. 

Sarah Weidner

Sarah Weidner

Daglig leder i Haan Sogn, Den evangeliske kirke i Rheinland
Cand. mag i kulturstudier og siden 2022 daglig leder i Haan Sogn i Rheinland-Pfalz.
Christina Iversen

Christina Iversen

Landechef i ChurchDesk
Tidl. projektleder for "Børn i kirken". Tidl. kirke- og kulturmedarbejder og daglig leder. Siden 2020 landechef i ChurchDesk.